Om Gøgeurten


Gøgeurten er beliggende på Sletten i den østlige del af Holstebro - midt i dejlig, skøn natur og nær Vandkraftsøen.

På Gøgeurten har vi et dejligt nabo- og fællesskab og stort, dejligt, fælles areal ('Grønningen'), hvor der kan leges på legepladsen eller spilles bold på plænen. På Grønningen indbydes også til fællesspisning til Sankt Hans (når vejret er til det), og det er som regel også på Grønningen, at vi har vores hyggelige vejfest.

Fra Gøgeurten er der fine stier til og rundt om Vandkraftsøen. Der er også stier til skovbevoksningen på hele Sletten og over de åbne marker. Vi bor også tæt på Østre Plantage, hvor der er fine gå-, løbe- og cykelstier samt en stor hundeskov.

Generelt er Sletten et unikt område, for da Holstebro Kommune udstykkede området, blev de forskellige lommer kaldt for 'Skovlandsbyer'. Det er også derfor, at der er så store fællesarealer, og at der er plantet skov, som frit må benyttes, mellem lommerne og langs hele Sletten.

Som beboer har man også mulighed for at integrere skoven i "baghaven", da en del af det offentlige areal kaldes for Fællesskabszonen. Det kan du evt. læse mere om her.